Sådan beskytter du dine forældre mod svindel

En sms om en pakke, et opkald fra »banken«, en besked fra et barn med nyt nummer. Svindlerne regner med, at man bliver stresset og gør noget med det samme. Den bedste beskyttelse er, at det føles naturligt at spørge først.

De mest almindelige tricks

  • Pakke-sms. En pakke venter, og et lille gebyr skal betales via et link. Linket fører til en falsk side, der samler kortnumre ind.
  • Falske bankfolk. Nogen ringer fra »banken« eller »politiet« og siger, at kontoen er i fare. Så skal man logge ind, læse en kode op eller flytte penge til en »sikker konto«.
  • »Hej mor, jeg har fået nyt nummer«. En besked fra en, der udgiver sig for at være et barn eller barnebarn, og som snart har brug for hjælp til en betaling.
  • Falske regninger og breve. En regning, der ser officiel ud, men har et forkert kontonummer.
  • »Computersupport«, der ringer. Nogen siger, at computeren har virus, og vil have en til at installere et program, så de kan »hjælpe«.

Fælles for dem alle: det haster, og man skal gøre noget nu.

Tre regler, der stopper de fleste

  • Klik aldrig på et link i en sms eller mail, der handler om penge. Gå hellere til virksomhedens egen hjemmeside eller app.
  • Giv aldrig koder, kortnumre eller adgangskoder ud, og log aldrig ind for nogen, der ringer. Banken og politiet beder aldrig om det.
  • Læg på, og ring selv op. Brug nummeret på bagsiden af kortet eller på bankens hjemmeside, aldrig nummeret i beskeden eller det, der ringede.

Og det vigtigste: når nogen siger, at det haster, er det en grund til at vente, ikke til at skynde sig.

Gør det let at spørge først

Mange, der bliver snydt, skammer sig bagefter, og mange spørger ikke i forvejen, fordi de ikke vil være til besvær. Sig det lige ud: »Du kan altid spørge mig, uanset hvor lille det er. Jeg bliver glad, når du spørger.«

Aftal en enkel regel i familien: før du gør noget ved en mærkelig sms, mail, et brev eller et opkald, så vis mig det først. Jo lettere det er at vise, jo oftere sker det.

Sådan virker »Er det her ægte?« i HelpMom

HelpMom har en knap til netop det. Din mor eller far trykker på Er det her ægte? og får først en påmindelse: gør ikke noget ved det endnu, klik ikke på links, og giv aldrig koder ud.

  • Så tager de et skærmbillede af sms’en eller mailen, eller et billede af brevet.
  • Du får en notifikation og ser billedet i din app.
  • Du svarer med ét tryk: Svindel – gør ingenting, Det ser fint ud eller Jeg ringer til dig.
  • Svaret vises stort på deres skærm og kommer som en notifikation, hvis appen er lukket.

Billedet sendes krypteret direkte mellem jeres telefoner, ikke via vores server. Er I flere søskende, der hjælper, går spørgsmålet til jer alle, og den, der kigger først, svarer.

Hvis det allerede er sket

  • Ring til banken med det samme og spær kort og log-in. Nummeret står på bankens hjemmeside og på kortet.
  • Skift adgangskoder til det, der kan være givet ud.
  • Anmeld det til politiet. Det er ofte nødvendigt for at få pengene tilbage, og det hjælper politiet med at se mønstre.
  • Vær venlig. Svindlerne er dygtige, og det kan ske for alle. Den, der skammer sig, spørger ikke næste gang.

Når det er lettere at se end at forklare

HelpMom er lavet til netop det: din mor eller far trykker på én knap, du ser det, deres mobilkamera ser, og du kan sætte en ring om den rigtige knap på billedet. Se, hvordan det virker, eller hent HelpMom.

Guider